EU-dom. Efter en dom fra den europæiske domstol i Luxembourg skal den såkaldte Riester-Rente forbedres. Retningslinjerne gælder også for Danmark.HANVED. Godt nyt for folk med arbejde i Tyskland, der flytter til andre lande i EU og vil have deres frivillige pensionsopsparing Riester-Rente med:
EU-Kommissionen har klaget imod Tyskland, fordi Riester-pensionen ikke tog hensyn til grænsegængere og flytning til andre EU-lande. Forbundsregeringen i Berlin skal nu forbedre pensionen på flere punkter.
EF-Domstolen har fastslået, at pensionister, der ønsker at få udbetalt deres Riester-pension, ikke skal betale tilskud og skattefordelene tilbage, hvis de flytter til et andet EUland.
I Tyskland betyder det, at grænsegængere kan modtage støtte til denne pension fra Tyskland og få den beskattet i udlandet. Det betyder også, at de for eksempel kan bygge hus i et andet EU-land med tysk støtte. Slutteligt kan den, der fraflytter Tyskland, nyde godt af den tyske Riester-pension, siger Lars Eriksen fra DanRevision i Hanved.
Det var ifølge loven om Riesterpension fra 2002 hidtil ikke muligt.
Hidtil kunne kun arbejdstagere kun få støtte til pensioniordningen, hvis de betalte skat i Tyskland. Det betragter domstolen i Luxembourg som en krænkelse af arbejdskraftens fri bevægelighed. Grænsependlere, der bor i et andet EU-land og arbejder i Tyskland, er også berettiget til Riester-pensionen. Det skal også gælde i tilfælde, når man ikke betaler skat i Tyskland, siger EF-Domstolen.
De, der flytter til udlandet, kan få udbetalt deres Riester-pension i det pågældende udland. For fremtiden nyder tyske pensionister med bopæl i EU dobbelt godt af deres Riesterpension.
Under opsparingsfasen i Tyskland modtager de Riester-tillæg fra den tyske stat, og de skal efter en eventuel flytning væk fra Tyskland senere ikke betale skat i Tyskland for deres Riester-pension.
EF-Domstolen har ikke afgjort, hvordan de udenlandske stater skal beskatte Riester-pensionen. Det forventes, at de almindelige regler for beskatning af pensioner gælder.
Indtil nu kunne man udelukkende finansiere boliger med sin Riesterpension i Tyskland. For fremtiden kan også boliger i andre EU-lande finansieres.
Den tyske lov om Riester-pensionen skal nu tilpasses. I dommen er der dog ikke sat en frist, så det er et spørgsmål om tid. Når EF-Domstolen ikke sætter tommelskruerne på i form
af en frist for det nationale parlament, kommer de påkrævede lovændringer ofte meget sent. EU-domme uden indbyggede tidsfrister bliver ofte realiseret på et sent tidspunkt. Så ingen tør udtale sig om, hvornår der sker lov-ændringer. Indtil lovændringen er på plads, bør EU-borgere kunne påberåbe sig den fordelagtige dom og nyde fordelene.
Før den ny regering i Tyskland er faldet på plads, vil der givetvis ikke ske noget på denne front.
Og hvem ved, måske bliver Riester-pension-systemet efter valget ændret fuldstændigt og måske til ulempe for alle EU-borgere, siger Lars Eriksen.
Dommen gælder i øvrigt også i Danmark, tilføjer han.
Ganske vist gælder dommen Riester-pensionen i Tyskland, som er en pension, ét EU-land har etableret for arbejdstagere. Dommene fra EFDomstolen har dog virkning som lov i alle EU-lande. Danmark har dog ikke grund til at tro, at EU er langt væk. Dommen berører EU-traktatens artikel 39 om arbejdskraftens fri bevægelighed. Det er en af de artikler i traktaten, Danmark har anerkendt uden forbehold. Det må derfor påregnes, at dommens retningslinjer også gælder for Danmark.
Ruwe Möller,
Diese E-Mail-Adresse ist gegen Spambots geschützt! JavaScript muss aktiviert werden, damit sie angezeigt werden kann.
Flensborg Avis, 15.10.2009