Grenzpendler | Grænsependlere
Schumackerdommen fra EU-Domstolen i Luxembourg
DanRevision Gruppe
Dr. Lars Eriksen
Dommen har haft betydning for alle grænsegængere – også i Danmark
I dag gælder der særlige regler for grænsegængere, når de besidder statsborgerskab i et EU-land. Antallet af grænsegængere vokser i EU. Tiderne er forbi, hvor vi hele livet igen-nem lever et sted. Flere flytter i løbet af deres liv til et andet EU-Land for at bo, arbejde eller studere. Myndighederne kan dog ikke altid følge med og lovgivningen halter sommetider bagefter.
Vi præsenterer her en klassisk dom fra EU-Domstolen, der har haft vidtrækkende følger for alle grænsegængere. Også i Danmark – stadig den dag i dag.
En vigtig dom for grænsegængerne
Sagsnummer C-279/93 står for en dom fra EU-Domstolen fra 1996 om „ligebehandlings-forpligtelse”. „Indkomstbeskatning af ikke-hjemmehørende personer” er en vigtig sag for grænsegængere.
Sagen kort fortalt. Belgieren Ronald Schumacker arbejdede fra 1988 til 1989 i Köln som tagdækker. Han boede hele tiden i Belgien sammen med sin kone og de fælles børn. Hans kone var arbejdsløs og modtog i 1988 dagpenge. Familiens eneste indtægt var hr. Schumackers løn fra Tyskland.
Schumacker fik ingen skattefradrag
Tyskland beskattede Schumackers løn uden fradrag. Dette tillod dobbeltbeskatningsover-enskomsten mellem Belgien og Tyskland. Dengang gjaldt for alle grænsegængere uanset deres civilstand, at de som begrænset skattepligtige i Tyskland kom i den ugunstige skatteklasse I. Desuden kunne familie Schumacker som ikke hjemmehørende i Tyskland ikke gøre fordelene ved den såkaldte „Splitting-Verfahren“ gældende. Splitting-Verfahren fører til en bedre skattemæssig stilling for ægtepar med forskellige indtægter. Hvis ægteparret havde boet i Tyskland, ville de have haft disse fordele.
Klage mod Finanzamt Köln-Altstadt
Splittingtariffen gjaldt kun for ægtepar med bopæl i Tyskland. Finanzamt Köln-Altstadt afviste fam. Schumackers klage over at splittingtariffen ikke blev anvendt. Bundesfinanzhof forelagde sagen for den Europæiske Domstol i Bruxelles.
Ligebehandling for grænsegængere
EU-domstolen anså EU-grundrettigheden om arbejdskraftens frie bevægelighed krænket. Dommens vigtigste udsagn: ”Selv om bestemmelser om direkte skatter ikke som sådanne henhører under fællesskabets kompetence, skal medlemsstaterne dog overholde fællesskabsretten under udøvelsen af deres kompetence”. Skatteret er ikke et emne for EU, men for de enkelte medlemslande. Men arbejdskraftens frie bevægelighed forpligter til at afskaffe uligebehandling af grænsegængere, der tjener det væsentlige grundlag til livets underhold i et andet EU-land. Derfor er det ikke tilladt for en medlemsstat „at behandle en statsborger fra et EU-land“, der tjener det væsentlige grundlag til sit livs underhold i et andet EU-land „dårligere end egne statsborgere, der befinder sig i samme situation“.
Gælder dommen kun for grænsegængere?
Arbejdskraftens frie bevægelighed er en af EU’s grundrettigheder, som Danmark har an-erkendt uden forbehold. Dommen gælder primært for grænsegængere, men dens grund-sætninger bruges på alle EU-arbejdstagere. For øvrigt er det ikke en forudsætning, at en grænsegænger bor direkte ved grænsen. Danrevision-Gruppen kender tilfælde af grænsegængere fra Tyskland med arbejde i København. Folk fra Bayern kan have status som grænsegængere i Danmark. Ligeså lidt kræves det, at landene skal have fælles grænse: Man kan derfor forestille sig grænsegængere boende i England med arbejde i Danmark eller Tyskland.
EU-retten kræver hensyntagen til grænsegængerne
Dommen gjorde det nødvendigt for alle EU-Lande at lave regler for grænsegængerne. Navnlig skulle der stoppes huller i de nationale skattelove, der hidtil slet ikke tog hensyn til grænsegængerne og deres særlige situation. I dag gælder der særlige regler for grænsegængere, når de besidder statsborgerskab i et EU-land.
Danmark indførte med tilbagevirkende kraft regelen om, at man som grænsegænger mindst skulle have 75 % af sine globale indtægter i et kalenderår fra Danmark. I så fald nyder man de fordele, som ubegrænset skattepligtige i Danmark har.
Tyskland indførte ligeledes med tilbagevirkende kraft en kompliceret regel, der bestemte, at mindst 90 % af en grænsegængers globale indtægter skulle stamme fra tyske kilder eller mindst 6.136 euro (ca. 46.000 kr.) ikke må stamme fra tyske indtægtskilder. I mellemtiden er dette beløb fra 2010 steget til 8004 euro (ca. 60.000 kr.).